Ridefysioterapi er en unik behandlingsform, hvor hesten indgår
som et levende behandlingsredskab i et forløb.

Vi tilbyder Ridefysioterapeutisk behandling til dig, som har et medfødt handicap, eller som følge af ulykke eller erhvervet sygdom

– Ridefysioterapi gør en forskel.

 

Du kan bruge ridefysioterapi til bl.a.:

· Balance (hoved- og kropskontrol)
· Muskelstyrke
· Finmotorik
· Afspænding af muskler
· Øge blodcirkulation
· Forbedre vejrtrækning
· Socialt samvær

 

 

Udfra patientens funktionsniveau udvælger Ridefysioterapeuten den bedst egnede hest og de nødvendige hjælpemidler. Hesten skal passe i højde, bredde og rygsving. Vi har hjælpemidler til at støtte op omkring den optimale holdning og sikkerhed. Derved kan patienten få det optimale ud af behandlingen.

Vi bruger både ridehallen og naturen. I hallen laver vi øvelser og leger. Derudover bruger vi naturen så meget som vejret tillader det. Derfor er det også vigtig at være klædt rigtigt på. Rytterstuen er samlingspunktet, når man ankommer til centeret. Her er der altid en at snakke med og kaffe på kanden.
Holdene er placeret i hverdagene i tidsrummet 9-18.